Flydende sundhed

Opdateres løbende...

Lyst til læskedrik frem for vand?

Sommeren 2018 bød på skønne og varme dage, hvor det kan være tiltrængt med en læskedrik frem for vand.

Her har du én af mine læskedrikke, som selvfølgelig er med bær.

Jeg ELSKER bær, fordi de er propfyldt med alt det gode, de indeholder kun få kalorier, de smager fantastisk og så er de en fryd for øjet.

Prøv denne meget enkle drik af nyplukkede ribs, vandmelon, risdrik og kaneldrys. Skøn let-syrlig smag.

Smag selv?

Filur - smoothie ???

Når jeg laver smoothies, tager jeg oftest bare de bær, frugt, grøntsager som springer mig i øjnene netop den dag. Derfor er mine smoothies sjældent helt ens.

I dag var det jordbær, ananas, havtorn, gulerod med risdrik der hoppede ned i blenderen.

Det blev til en uventet smag af Filur ifølge mine børn, så vi har fået flydende Filur-is til morgenmaden.

Grøn Nydelse

Frisk og antiinflammatorisk drik - giver dig et boost af sundhed. Fyldt med gode fedtstoffer, fibre, vitaminer og mineraler. Dejlig som mellemmåltid efter en skole/arbejdsdag eller som morgenmad med hjemmelavet müslie.

2-3 stængler blegselleri

1 økologisk kiwi med skrald (enderne skæres af)

75 g. frisk spinat

1/4 økologisk citron (gerne med skrald)

1 stk. frisk gurkemeje

1 æble

1 skive netmelon el. galiamelon

1 avokado

1-2 dl. risdrik, havredrik, sojadrik el. mandeldrik og lidt vand indtil ønsket konsistens

VELBEKOMME