Fuldgyldige måltider

Opdateres løbende...

Fiskepakker 🐠🥦🍅🥕- et sikkert hit

Du får super nemt et sundt, lækkert, farverigt og nærende måltid.

Fyld en stor skål med grøntsagstern (børnene er til stor hjælp her) af eks. peberfrugt, sqaush, tomater, bladselleri, løg, porrer, blomkål, broccoli, gulerod, eller hvad I som familie kan lide og har til rådighed i køleskabet.

Fordel de blandende grøntsagstern på et stykke bagepapir (bagepladestørrelse og der laves en pakke til hver person) og læg 1-2 stykker af fisk, eks laks, torsk, havkat, eller sej ovenpå grøntsagerne, krydder med salt, peber og evt. Estragon. Kom en spsk. smør eller olivenolie ovenpå, luk bagepapiret med et bånd og bag i ovnen ca. 25 min v. 200 grader. Servér eventuelt røde ris til.

Prøv en skøn RATATOUILLE, før foråret for alvor kommer i gang.

Denne traditionelle provencalske sammenkogte ret er vidunderlig. Jeg sætter stor pris på at madlavningen i hverdagen kan gå forholdsvis stærkt, at børnene kan hjælpe til og ikke mindst at maden er næringsrig, fuldgyldig, hjemmelavet og smager dejligt.

Ratatouille er desuden rigtig god fordi den kan bruges som tilbehør til meget forskelligt. Jeg bruger den eks. både til fisk og lyst kød serveret med en kålsalat og evt. brune ris, men kan også bruges som vegetarret, hvis du ligesom jeg har indført kødfrie dage. I så fald kan du udbygge retten med nogle linser, kikærter eller bønner, så den bliver fuldgyldig, med andre ord så du får både kulhydrat, protein og fedt.

HUSK at lave en stor portion, så du har til flere dage.

Rigtig god fornøjelse fra Spisdigsund

Den hurtige morgenmad

Når en hurtig morgenmad er nødvendig, kan den stadig være nærende, mættende, antiinflammatorisk, fyldt med vitaminer, mineraler og ikke mindst smage skønt.

Smoothien her er en fryd for øjet og proppet med C-vitaminer, fibre samt fytokemikalier som giver mange sundhedsfordele.

Muslie-blandingen består bl.a. af chiafrø, som er proppet med omega-3 fedtsyrer, fibre, calcium, magnesium og antioxidanter. Mandlerne er fyldt med E-vitaminer og sunde fedtsyrer, og sesamfrøene er fyldt med calcium og E-vitaminet som er en antioxidant og har positiv betydning for dit kredsløb og dit immunforsvar.

Du får min opskrift på Solbærsmoothie med müslie-blanding her:
1 stor håndfuld solbær, 1 stor håndfuld jordbær, 1-2 dl. havredrik, mandeldrik eller risdrik, alt efter behag. ½-1 dl. vand alt efter ønsket konsistens. 1 spsk. Hørfrøolie (hældes på efter det er blendet).

Müslie-blanding: Kokosflager, Solsikke- og græskarkerner, Hørfrø, chiafrø og sesamfrø, Rosiner, Mandler, Evt. Hybenpulver, Hampeproteinpulver. Alt blandes godt, der kan eks. laves en stor portion, så har du til en uges tid. Hvis den skal være ekstra lækker kan du eks. tilsætte cacaonibs, kanel eller andre typer af nødder.

Velbekomme