Min rejse

Jeg er 46 år og bor i Hinnerup med min mand, Niels og vores to drenge.

Jeg er tidligere elitesvømmer og har altid interesseret mig for kost og motion, men efter jeg i 2010 fik diagnostiseret tarmlidelsen Colitis Ulcerosa, tænkte jeg, at jeg måske ikke levede så sundt som jeg troede. 

Jeg nægtede at mit liv skulle forsætte med en stærkt nedsat livskvalitet - og derfor valgte jeg at tage ansvar for min egen krop og sundhed.

Få ændringer i min kost og livsstil gav mig et liv med meget mere velvære og uden medicin. I dag er jeg symptomfri og måske kan man sige jeg har spist mig fra syg til rask.

Under min rejse oplevede jeg desuden at min høfeber samt alle krydsallergierne forsvandt. Det var en fantastisk oplevelse af kunne spise de frugter og nødder, som jeg i mange år ikke kunne spise uden voldsomme allergireaktioner. Mine menstruationssmerter og min kroniske hovedpine forsvandt også undervejs.

Efter et par års rejse spirede min interesse for kostens betydning i forhold til udviklingen af sygdomme. Hvilket gjorde at jeg startede på kostvejlederuddannelsen i 2015.

Jeg er dybt passioneret for at udbrede budskabet om hvor stor kostens betydning er for vores helbred.

Jeg ved en forandring kan hjælpe og ofte er det få ændringer der skal til. Det skal blot være de optimale tiltag for den enkelte.